OM GREEN ROOM

Når du besøger Green Room Restaurant & Bar, så kan du ikke undgå at lægge mærke til vores placering. Med en taknemmelig beliggenhed sammen med Falkonersalen og Scandic Falkoner byder vi velkommen inden for til en lang række forskellige gæster — fra de forventningsfulde koncert- eller teatergæster til dem, der bare dumper ind fra gaden.

Med inspiration fra Falkonersalens legendariske historie er Green Room indrettet med referencer til salen og de mange ikoniske kunstnere, der gennem tiden har gæstet scenen. Og med en placering i samme bygning som salen og det storslåede Scandic Falkoner hotel er der altid liv i både restaurant og bar.

Vores menuer

På Green Room har vi sammensat et menukort med fransk inspirerede a la carte-retter og andre fristelser. I udvalgte perioder kan du få en teatermenu, når du skal til en forestilling. Vores bartendere står altid parat i baren til at mixe spændende cocktails og servere kolde fadøl. Hver torsdag kan du opleve live jazz i baren — så kom og vær med.